Greenwashing

29-04-2025

Dansk Erhvervsliv gennemsyres efterhånden af "bæredygtighed". Bæredygtige tiltag, bæredygtige initiativer, bæredygtighedsnetværk og bæredygtighedskonferencer. Men hvordan kommunikerer vi det (lovligt)?

På konferencer som UN Global Compact Network Denmarks Årskonference 2025, Loop-messen, og i mange andre forsamlinger, inspirerer virksomheder hinanden, og der sættes i fællesskab fokus på fremtidens bæredygtighed og ESG.

En voksende udfordring i dansk erhvervsliv bliver derfor også: Hvordan kan virksomhederne kommunikere de samfundskritiske bæredygtige tiltage uden at falde i greenwashing-fælden, eller tie stille af frygt for greenhushing?

Særligt med EU's nye direktiv "Empowering Consumers for the Green Transition" vedtaget i 2024 og som træder i kraft i september 2026, skærpes kravene til dokumentation af miljø- og bæredygtighedspåstande. Direktivet forbyder generelle og vildledende udtryk uden dokumentation. Forbrugerombudsmanden opdaterede ligeledes sine retningslinjer fra 2024 og understreger ved opdateringen, at virksomheder – producenter såvel som forhandlere - skal være præcise og i stand til at fremvise dokumentation, når der bruges grønne claims.

Der er allerede sket en mangedobling af antallet af sager om greenwashing, og det er forventeligt, at det fortsat er en stigende tendens.

Det er vigtigere nu end nogensinde før at få det juridiske fundament for sin bæredygtighedskommunikation på plads. Både for at undgå greenwashing, men endnu vigtigere fordi samfundet har brug for, at der kommunikeres åbent og transparent om bæredygtige tiltag.

I 3H Law er vi eksperter inden for greenwashing. Uanset at "lovlig" bæredygtighedskommunikation er en særskilt vurdering i hver enkelt sag, så arbejder vi ud fra tre råd om fremtidens bæredygtighedskommunikation:

  • Sikre troværdig og relevant dokumentation for alle dine påstande.

  • Vær konkret, præcis og lade være at overdrive.

  • Vær transparent og hop ikke i tavsheds-fælden.

Vi har erfaring med alt fra at gennemgå store marketingkampagner, produktemballage, og avanceret beregningsmodeller bag, så tøv ikke med at række ud efter vores assistance.