Klimakompensation er ikke en fribillet

Klimakompensation er et værktøj med potentiale – men også med faldgruber. I praksis handler det om at udligne sin CO₂-udledning ved at støtte miljøfremmende initiativer. Det kan være gennem investering i grøn energi, genplantning af skov eller støtte til klimaprojekter i andre dele af verden. Idéen er at balancere virksomhedens aftryk ved at reducere tilsvarende emissioner et andet sted.

For mange virksomheder fungerer det som en løsning, når deres produkter eller processer ikke i sig selv kan kaldes klimavenlige. Men brugt ukritisk risikerer klimakompensation at fungere som et grønt røgslør – noget, der slører behovet for reelle forandringer.

Når klimakompensation bliver kommunikation

Den største juridiske udfordring opstår, når klimakompensation bliver en del af virksomhedens markedsføring. Her stiller Forbrugerombudsmandens praksis markante krav til klarhed og dokumentation. Så høje, at det i mange tilfælde er svært at bruge klimakompensation i salgs- og brandingøjemed uden at komme i konflikt med reglerne.

Det er dog ikke umuligt – men det kræver præcision.

Vil man som virksomhed fremhæve klimakompensation, skal det ske med åbenhed: Fortæl helt konkret, hvordan kompensationen foregår. Er der tale om køb af CO₂-kreditter? Går en del af salgsprisen til en klimaorganisation? Undgå generelle udsagn – sig det, som det er.

Undgå at give forbrugeren et forkert billede

Hovedreglen er enkel: Kommunikationen må ikke vildlede. Forbrugeren må ikke få det indtryk, at produktet er "grønt" eller klimaneutralt, hvis det i virkeligheden er virksomhedens øvrige aktiviteter, der står for kompensationen.

Et eksempel på en afbalanceret formulering kunne være:

"For hvert produkt, der sælges, donerer vi 10 kr. til projekter, der bekæmper plastikforurening i havene."

Her signalerer man handling og ansvar – uden at pynte på selve produktets miljøprofil.

En juridisk balancegang

Juridisk er det her et følsomt område. Hele tankegangen bag klimakompensation er, at man "udligner" sin CO₂-udledning. Men det kan skabe problemer, hvis det fremstår som om, selve produktet eller ydelsen er bæredygtig – udelukkende fordi der er investeret i noget grønt andetsteds.

Vi mener, at gennemsnitsforbrugeren ofte godt forstår nuancerne: De fleste kan skelne mellem et miljøvenligt produkt og en virksomhed, der vælger at tage ansvar via klimaprojekter. Men den juridiske praksis hviler på en forsigtighedstilgang – og det er den, der er gældende.

Hvad bør du være opmærksom på?

Hvis din virksomhed bruger eller overvejer at bruge klimakompensation i markedsføringen:

• Vær konkret og gennemsigtig om hvordan kompensationen foregår

• Undgå at knytte kompensationen direkte til produktets egenskaber

• Kommunikér det som et ansvarligt tiltag – ikke som et kvalitetsstempel

Det handler ikke om at holde op med at kompensere – men om at sige det rigtigt.